Uddannelse og arbejdsmarked · Analyse
AI løfter lærlinges opgaveløsning. Hvor længe holder læringen?
Et tysk forsøg viser, at AI hjælper it-lærlinge med opgaver ud over deres pensum og forbedrer deres forståelse umiddelbart efter arbejdet. Danske undersøgelser viser samtidig, at AI allerede indgår i erhvervsskoleelevers skolearbejde. Spørgsmålet er, hvordan hjælpen bliver til varige faglige kompetencer.
Når elever og lærlinge arbejder med AI, må skoler og oplæringsvirksomheder vurdere både den færdige løsning og elevens forståelse af arbejdet bag den.
Et nyt tysk feltforsøg giver et konkret indblik i den forskel. Forsøget omfattede 673 it-lærlinge fra tolv erhvervsskoler. Alle var på uddannelsens sidste år, og forskerne fordelte adgangen til AI ved lodtrækning. På opgaver ud over uddannelsens pensum steg deltagernes score med henholdsvis 26 og 31 procentpoint, målt som andelen af de mulige point. På opgaven inden for pensum var løftet 44 procentpoint.
Tallene viser, hvor godt deltagerne løste forsøgets opgaver. De skal læses med en vigtig begrænsning: Kontrolbetingelsen var arbejde uden internet. Forsøget viser derfor ikke, hvor stor forskellen ville være sammenlignet med adgang til almindelig informationssøgning.
Forståelsen fulgte med på kort sigt
Efter opgaverne besvarede deltagerne spørgsmål, der skulle måle deres forståelse. Spørgsmålene skulle besvares uden hjælpemidler. Her steg andelen af korrekte svar med 6,7, 9,7 og 4,4 procentpoint på de tre opgavetyper i den samlede stikprøve.
Forskerne målte forståelsen umiddelbart efter arbejdet. De fulgte ikke op med en tilsvarende måling dage eller uger senere. Resultaterne dokumenterer dermed et kortsigtet løft, mens spørgsmålet om varig læring står åbent. Arbejdspapiret er offentliggjort i oktober 2026.
Danske elever bruger allerede AI
Herhjemme findes der allerede undersøgelser af erhvervsskoleelevers erfaringer. Center for it i undervisningen offentliggjorde i juni 2025 en undersøgelse blandt mere end 750 EUD-elever. Blandt deltagerne havde 64 procent brugt AI til skolearbejde, og 27 procent havde brugt teknologien til at lave hele opgaver.
Eleverne beskrev blandt andet brug af AI til forklaringer, idéer og inspiration. Samtidig pegede de på behovet for fælles introduktion, tydelige regler og undervisning, der styrker deres egen refleksion. Tallene beskriver deltagernes brug af AI, og deres svar giver indblik i deres erfaringer. Undersøgelsen måler ikke AI's effekt på læring.
En nyere undersøgelse fra Aarhus Universitet omfatter også EUD/EUX i Region Midtjylland. Ifølge universitetets omtale fra 9. oktober 2026 mener 59 procent af EUD/EUX-deltagerne, at deres uddannelsesinstitution skal lære dem at anvende AI på en god måde.
De danske undersøgelser, der er gennemgået her, giver viden om elevernes brug af AI og deres oplevelser med teknologien. De giver ikke et sikkert svar på, hvordan AI påvirker den faglige kunnen over tid.
Prøven skal vise elevens egne kompetencer
Ved prøverne er det afgørende, hvad eleven selv kan. I sin vejledning fra 2025 anbefaler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at AI kun indgår, når det er nødvendigt for at afprøve prøvens mål. Det kan eksempelvis være arbejde med et AI-baseret værktøj eller udstyr, hvor AI er indbygget.
Når en kompetence skal mestres uden AI, anbefaler styrelsen, at AI holdes ude af prøven. Bedømmelsen skal i alle tilfælde gælde elevens eget og selvstændige arbejde. De faglige udvalg fastlægger rammerne for de relevante prøver inden for uddannelsernes regler.
Det giver en konkret opgave for skoler og oplæringsvirksomheder: De skal gøre det tydeligt, hvilke færdigheder lærlingen selv skal beherske, og hvor brugen af AI er en del af fagligheden.
Fra en god løsning til sikker faglighed
AI Times' vurdering er, at næste skridt bør være at følge læringen over tid. Det kræver opgaver, hvor elever forklarer deres valg, finder fejl og anvender det lærte i en ny situation. Når eleverne prøves igen senere, bliver det muligt at undersøge, hvad de har lært og stadig kan.
Det er også et relevant spørgsmål for virksomheder, som ansætter nyuddannede. En god aflevering viser et resultat. Arbejdsgiveren har desuden brug for at vide, om den nye medarbejder kan vurdere kvaliteten, opdage fejl og tage ansvar for løsningen i praksis.
Derfor bør spørgsmålet om AI på erhvervsuddannelserne handle om begge dele: Hvilke opgaver bliver eleverne i stand til at løse, og hvilke kompetencer tager de med sig videre?
Kilder
- Brosch m.fl.: Task Expansion with Generative AI: Experimental Evidence on Middle-Skilled, Early-Career Workers. Arbejdspapir, oktober 2026. Resultater og metode, navnlig afsnit 5.1, 5.2 og 6.
- Center for it i undervisningen: Det nationale elevpanel 2025 om AI i undervisningen. 17. juni 2025. CIU's egen omtale af undersøgelsen.
- Aarhus Universitet: Arts: SNYD, SNYD, SNYD… OG MERE SNYD. 9. oktober 2026. Universitetets pressemeddelelse om spørgeskemaundersøgelsen, offentliggjort via Ritzau.
- Styrelsen for Undervisning og Kvalitet: Vejledning til faglige udvalg om AI i den afsluttende prøve og andre prøver i uddannelsesspecifikke fag i erhvervsuddannelsernes hovedforløb. 2025, side 4–6.