AI deler arbejdsstyrken i to, og bankerne viser hvordan

Denne uge kom der nye tal. PwC offentliggjorde sin Global Workforce Hopes and Fears for 2026, bygget på svar fra 49.364 lønmodtagere i 48 lande, og konsulenthuset bruger selv udtrykket two-track workforce om billedet. På et år steg andelen, der bruger AI på jobbet, fra 54 til 64 procent, og den daglige brug af generativ AI voksede fra 14 til 22 procent. Samtidig faldt andelen, der har adgang til den oplæring, de har brug for, fra 59 til 51 procent.

De to bevægelser trækker arbejdsstyrken fra hinanden, og PwC deler den i fire grupper for at vise hvordan. Øverst ligger de 14 procent, PwC kalder front-runners. 51 procent af dem bruger generativ AI dagligt, og næsten 80 procent har adgang til læring og udvikling. Nederst sidder et engine room på 56 procent, flertallet, med sparsom daglig AI-brug og adgang til opkvalificering under 40 procent. Og her handler det om karrierevejen, for det er engine room-gruppen, der melder om svagere tiltro til forfremmelse og ringere jobsikkerhed. Trinnene opad bliver færre for dem, der i forvejen står nederst.

De enkle opgaver, maskinen tager først, er præcis dem, nyuddannede og juniorer plejer at starte på.

Skellet følger også kompetencerne i PwC’s britiske delundersøgelse med 2.023 deltagere. Blandt medarbejdere, der selv vurderer deres kompetencer som efterspurgte, føler 74 procent sig trygge i jobbet mod 30 procent blandt dem uden, og 58 procent tror, at de hurtigt kan finde et andet arbejde, mod 19 procent. Sarah Moore fra PwC UK udtrykker det sådan, at de, der ser lyst på fremtiden, også er dem, der kender de nødvendige kompetencer, får lov at lære dem og ser en klar vej opad. Et forbehold hører med: PwC sælger opkvalificering og rådgivning og har derfor en interesse i det budskab. Derfor står tallene stærkest, når uafhængige kilder og konkrete sager peger samme vej.

Danmark står forrest i køen

Åbner kløften sig et sted først, bliver det hos os. Danske virksomheder ligger i den europæiske top, når det gælder brug af kunstig intelligens, og jo hurtigere en arbejdsplads tager teknologien til sig, jo før melder spørgsmålet sig om, hvem der kan følge med. De danske oplæringstal er værd at standse op ved, for AI-kompetencepagten, et erhvervsdrevet partnerskab, opgjorde i foråret, at 92 procent af danske virksomheder og organisationer stadig mangler en egentlig strategi for AI-kompetencer. Teknologien er rullet ind, mens planen for at løfte medarbejderne lader vente på sig.

Og sagerne står i kø. Novo Nordisk varslede i september 2025 nedlæggelse af omkring 9.000 stillinger. I april 2026 indledte virksomheden et bredt AI-samarbejde med OpenAI. De to meldinger dokumenterer ikke i sig selv, at AI var årsagen til nedlæggelserne. I finanssektoren melder den ene bank efter den anden om nedlæggelser med teknologien som en del af forklaringen. Bankerne er værd at gå tæt på, for her skriver virksomhederne selv AI ind i begrundelsen, og her kan man efterprøve, hvad ordet dækker.

Ned i banken

Den 26. februar nedlagde Danske Bank 420 stillinger, heraf 230 i Danmark. Ordet AI optrådte aldrig i meddelelsen. Banken talte om automatisering og stærkere værktøjer. Tre måneder senere, i maj, forsvandt yderligere 262 stillinger, 199 af dem herhjemme, og denne gang stod AI sort på hvidt i begrundelsen.

Increased use of digital tools and AI based solutions that help handle simpler tasks more efficiently.Danske Bank, pressemeddelelse 28. maj 2026

De to meddelelser fra februar og maj omfatter tilsammen 682 nedlagte stillinger, heraf 429 i Danmark. Tallet dokumenterer nedlæggelserne, men viser ikke, hvor stor en del der kan tilskrives AI. Ambitionen har banken til gengæld sat tal på. I Forward '28-planen fra 30. april regner Danske Bank med, at AI og anden teknologi kan give årlige produktivitetsgevinster på omkring 2 milliarder kroner inden 2028.

Nordea står samme sted med omkring 1.500 berørte medarbejdere i 2026 og 2027, hvor AI optræder som ét element blandt flere og med udtrykkeligt forbehold for de faglige forhandlinger. Den skarpeste udmelding kom uden om pressemeddelelsen. Danske Banks chef for teknologi og services, Frans Woelders, sagde ifølge gengivelser af et Bloomberg-interview 21. september, at AI kommer til at påvirke hver en krog af bankens arbejde. De store ord lever i interviewet, de afmålte tal i pressemeddelelsen.

Den halve åbenhed

Vores vurdering: Man skal give bankerne, at de overhovedet skriver AI ind i deres begrundelser, hvor de fleste andre tier for at slippe for kritik. Problemet er den halve åbenhed, for banken nævner årsagen og holder regnestykket tilbage. Der er forskel på at ville tie og at kunne tie. En effektivisering lader sig sjældent spore til én årsag, og når en afdeling skrumper, spiller rente, regulering, selvbetjening og AI sammen. Om banken reelt kan skille AI-stillingerne ud, ved banken alene.

Og dermed er vi tilbage ved PwC. De simpler tasks, bankerne nu lægger over til maskinen, er netop de enkle opgaver, hvor nyuddannede og juniorer plejer at starte og arbejde sig opad. Fjerner man de nederste trin, mister de nye deres vej ind, og der opstår en risiko for den kløft, PwC beskriver. Undersøgelsen viser dog ikke, hvem der konkret er blevet afskediget i danske banker. Koblingen er vores vurdering af en mulig mekanisme, ikke et dokumenteret personsammenfald. Så længe regnestykket står åbent, kan hverken medarbejdere, fagforeninger eller politikere efterprøve, om teknologien skaber værdi eller bare giver en pænere overskrift til en klassisk sparerunde. Åbenhed om regnestykket er forudsætningen for, at nogen kan stille magten til ansvar.