Danskkaraktererne falder. Hvordan lærer eleverne selv at skrive?

Gennemsnittet i skriftlig dansk på stx er faldet fra 6,5 til 6,2 på et år. Årets studenter er samtidig den første årgang, der har haft adgang til generativ AI gennem hele gymnasiet.

Undervisningsminister Magnus Heunicke peger på risikoen for, at teknologien bliver en genvej uden om arbejdet med at skrive og analysere. Opgørelsen fastslår dog ingen årsagssammenhæng. Stx-elevernes samlede eksamensresultat er uændret fra sidste år. Tendensen til lavere karakterer i skriftlig dansk ses allerede før ChatGPT.

Karakterfaldet gør det relevant at undersøge, hvilken hjælp der gør eleven bedre til selv at skrive.

Bedre med AI, svagere på egen hånd

I et forsøg på et gymnasium i Tyrkiet lod forskere knap 1.000 elever øve matematik med forskellige former for hjælp. Nogle fik adgang til en almindelig ChatGPT-lignende assistent. Andre brugte en særlig AI-vejleder med lærerudarbejdede hints og instruktioner om at holde de færdige svar tilbage. En tredje gruppe øvede uden AI.

Den almindelige assistent løftede resultaterne under øvelserne. Da eleverne bagefter skulle arbejde uden hjælpemidler, scorede gruppen omkring 17 procent lavere end eleverne, der havde øvet uden AI.

Den særlige vejleder modvirkede stort set denne negative effekt. Forskerne fandt dog heller ingen sikker forbedring i den efterfølgende prøve uden hjælp.

Forsøget blev offentliggjort i PNAS i 2025. Det gælder matematik på én skole og kan ikke forklare det danske karakterfald. Forsøget viser, hvorfor kvaliteten af en besvarelse og elevens læring må undersøges hver for sig.

Da de studerende skulle skrive selv

Et amerikansk forsøg kommer tættere på skrivearbejdet.

Forskerne Zara Contractor og Germán Reyes fra Middlebury College undersøgte 211 universitetsstuderende, som skulle sætte sig ind i et ukendt emne og skrive en analyserende tekst. Ved lodtrækning fik de enten adgang til almindelige AI-værktøjer eller skulle arbejde uden.

Omkring en uge senere skrev alle en ny tekst og besvarede spørgsmål om emnet uden AI og andre hjælpemidler.

Gruppen med tidligere AI-adgang klarede stadig videnstesten bedre end kontrolgruppen. Deres nye tekster viste også forbedringer i skrivestil og relevans.

I samtalerne med AI fandt forskerne et mønster: Udbyttet holdt bedre blandt dem, der havde brugt teknologien til forklaringer. Fordelen i tekstkvalitet hos dem, der havde fået AI til at skrive, forsvandt.

De studerende valgte selv deres brugsmåde, så den forskel beviser ikke, at forklaringerne skabte det bedre udbytte. Undersøgelsen er et foreløbigt arbejdspapir med kort opfølgning. Den viser muligheder for læring, mens spørgsmålet om varige skrivefærdigheder stadig står åbent.

Hjælpen skal sætte eleven i arbejde

Læst sammen giver forsøgene grundlag for en hypotese: AI kan styrke læringen, når hjælpen får eleven til selv at forklare, begrunde og bearbejde stoffet. Udbyttet skal kunne genfindes, når eleven senere arbejder selvstændigt.

I det tyrkiske forsøg modvirkede en vejleder med hints det læringstab, som fulgte med den almindelige assistent. I det amerikanske forsøg så udbyttet mere vedvarende ud hos dem, der søgte forklaringer. Det peger mod undervisning, hvor både værktøjet og opgaverne tilrettelægges, så eleven arbejder videre med stoffet.

Forsøgene udpeger ingen optimal læringsmodel. De sammenligner heller ikke en fast rækkefølge, hvor alle først arbejder alene og derefter bruger AI. Hypotesen handler om, hvad hjælpen får eleven til at gøre, og den skal efterprøves på tværs af fag og elever med forskellige forudsætninger.

Lad eleven begynde

Et konkret bud på, hvordan det kan se ud i skriveundervisningen, findes hos danske uddannelsesforskere.

Professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet anbefaler i universitetets forskningsformidling, at elever begynder arbejdet selv. De skal træne at læse, tænke og skrive, før de tager AI i brug.

Derefter kan teknologien hjælpe med at forklare et begreb, stille spørgsmål til teksten eller pege på typer af fejl. Eleven arbejder videre og træffer de faglige valg.

Qvortrup fremhæver blandt andet muligheden for at opdage manglende forklaringer og afsnit, der trænger til uddybning. Det er råd om undervisning og skrivearbejde, snarere end dokumentation for en bestemt effekt på karaktererne.

For eleven giver det en anden opgave end at bestille en færdig tekst: At tage stilling til responsen og finde ud af, hvordan argumentet kan blive bedre.

OECD peger i sin Digital Education Outlook 2026 på samme overordnede udfordring. AI kan støtte læring, når brugen har et tydeligt undervisningsformål. En forbedret besvarelse er i sig selv utilstrækkelig dokumentation for, at eleven har lært mere. Organisationen fremhæver samtidig lærernes faglige rolle i at udvikle og anvende værktøjerne.

Danmark afprøver allerede skriveprocessen

Det danske svar omfatter både kontrol ved prøver og forsøg med selve undervisningen.

I maj 2025 satte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fire initiativer i gang. Et af dem undersøger portfolier i dansk på stx og hhx, hvor eleverne samler arbejde lavet med og uden generativ AI. Formålet er at undersøge, hvordan undervisningen kan understøtte selvstændighed og skrivefærdigheder, og hvordan arbejdet kan bedømmes.

Initiativet giver mulighed for at følge mere af elevens arbejde end den sidste aflevering. Forsøgsbeskrivelsen dokumenterer formålet, mens virkningen skal vurderes gennem evalueringen.

For at efterprøve hypotesen kunne danske forsøg sammenligne undervisning, hvor AI giver forklaringer og respons på elevens eget arbejde, med almindelig undervisning uden AI og med mere fri adgang til en chatbot. Lærerne skal have mulighed for at hjælpe i alle grupper, så forskellen bliver den måde, teknologien indgår på.

Eleverne kunne siden skrive om en ny tekst uden AI og forklare deres faglige valg. En senere opfølgning ville vise, om udbyttet holder ud over den første uge. Resultaterne bør også undersøges særskilt for elever med forskellige faglige udgangspunkter. En gennemsnitlig fremgang kan dække over, at nogle får hjælp, mens andre bliver mere afhængige af den.

Det er et forslag til afprøvning, som vokser ud af forskningen. Målet er en undervisning, hvor eleven både får hjælp til det svære og øver sig i at tage de faglige beslutninger selv. Om den model lykkes, skal vise sig i den næste tekst, eleven selv skriver.