AI og arbejdsmarked · Analyse
AI og arbejdsmarkedet: Hold øje med adgangen til arbejde
AI kan ændre vejen ind på arbejdsmarkedet, når virksomheder holder igen med at ansætte. Amerikanske tal viser lav ansættelsesaktivitet. En dansk analyse peger på færre nyansættelser i virksomheder, der tager AI i brug. Sammenhængen mellem AI og adgangen til arbejde kræver fortsat nærmere undersøgelse.
En virksomhed kan ændre sin bemanding ved at lade en ledig plads stå tom. Den kan også vente med at udvide et team. På den måde kan virksomheden holde igen med ansættelser og samtidig beholde sine medarbejdere. For den, der søger sit første job, kan konsekvensen være mærkbar: færre muligheder for at komme ind.
Det er den mekanisme, vi bør holde øje med i debatten om AI og arbejde. Overskrifterne handler ofte om afskedigelser. En del af omstillingen kan foregå gennem de ansættelser, virksomhederne undlader.
Amerikanske virksomheder holder igen med at ansætte
Austan Goolsbee, chef for Federal Reserve Bank of Chicago, beskriver et amerikansk arbejdsmarked med både lav ansættelsesaktivitet og få afskedigelser. I et interview med Kyla Scanlon, den amerikanske økonomikommentator og forfatter, der formidler økonomi og finans til et bredt publikum, vurderer han overvejende situationen som stabil. Han peger fortsat på usikkerhed som en mulig forklaring på virksomhedernes tilbageholdenhed. Interviewet blev optaget 30. september og udgivet 15. oktober.
Goolsbee fortæller også, at datacenterbyggeri øger konkurrencen om faglært arbejdskraft. Det er en anden mekanisme end automatisering af kontoropgaver. Hvor meget AI bidrager til den lave ansættelsesaktivitet, står fortsat åbent i interviewet.
BLS opgjorde ansættelsesraten til 3,3 procent i august. Der var 5,2 millioner ansættelser og 1,6 millioner afskedigelser. Der blev altså ansat flere, end der blev fyret. Samtidig lå raten for frivillige opsigelser på 1,9 procent. Den måler andelen af medarbejdere, der selv forlader deres job, og kan belyse deres villighed eller mulighed for at søge videre. Afskedigelser opgøres særskilt.
De unge møder et vanskeligt marked
New York Fed opgør ledigheden blandt personer med collegeuddannelse i alderen 22 til 27 år til cirka 5,6 procent i andet kvartal. Blandt de beskæftigede i gruppen arbejdede 42 procent i job, der normalt ikke kræver en collegeuddannelse. Jobbene kan have andre kompetencekrav.
Tallene beskriver en vanskelig overgang fra uddannelse til arbejde. Årsagerne kræver en særskilt undersøgelse. Både AI, konjunkturer, virksomhedernes forventninger og sammensætningen af de ledige stillinger kan spille ind.
Danmark har allerede et vigtigt spor
I Danmark kobler Nationalbankens analyse fra 16. september oplysninger om virksomheders AI-brug med registerdata.
Virksomheder, der tog AI i brug i 2023/24, havde i midten af 2025 en beskæftigelse omkring 11 procent under det beregnede forløb. Beregningen tager højde for virksomhedernes tidligere udvikling og sammenligner med afvigelser fra udviklingen i virksomheder uden AI. De 11 procent angiver altså afstanden til et beregnet forløb. Resultatet peger på en afdæmpning af beskæftigelsesvæksten.
Tilpasningen sker især gennem færre nyansættelser, og den lavere beskæftigelsesvækst er særlig tydelig blandt yngre og personer med længere uddannelse. Nationalbanken finder dog ikke tydelige tegn på, at AI samlet har øget ledigheden. Effekten på hele økonomien kræver også viden om, hvorvidt andre virksomheder ansætter flere.
De nye danske tal viser fortsat aktivitet
De danske konjunkturtal, som AI Times opdaterede 16. oktober, giver en vigtig modvægt. I juni begyndte 73.046 personer i nyt job, 2,9 procent flere end året før. I september blev der slået 27.294 nye stillinger op på Jobnet, 11,4 procent flere end i samme måned sidste år. Bruttoledigheden var samtidig 93.917 sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i august, 7,0 procent højere end året før.
Tallene dækker forskellige måneder. Jobstarter omfatter også skift mellem eksisterende job, og Jobnet-serien indeholder blandt andet deltidsstillinger og genopslag. Tallene viser dermed aktivitet på arbejdsmarkedet. Udviklingen i antallet af arbejdspladser og AI's betydning kræver yderligere undersøgelser.
Det samlede billede kan godt rumme både flere jobstarter og vanskeligere adgang til bestemte roller. Det er netop derfor, de brede konjunkturtal bør suppleres med målinger af, hvem der bliver ansat, til hvilke opgaver og med hvilke erfaringskrav.
Følg adgangen til jobbet
Vores vurdering er derfor, at debatten bør følge adgangen til arbejde lige så tæt som afgangen fra det. Hvor mange begyndelsesstillinger åbner virksomhederne? Hvilke opgaver forsvinder fra juniorrollerne? Og bliver de unge ansat andre steder, når én virksomhed holder igen?
Et stillingsopslag er et signal om efterspørgsel. Om det fører til en ansættelse, må undersøges særskilt. En virksomhed kan også automatisere opgaven, ansætte internt eller udskyde rekrutteringen. Derfor skal opslag læses sammen med faktiske jobstarter og udviklingen i beskæftigelsen.
Det næste spørgsmål er, om mønstret i de danske virksomhedsdata fortsætter efter undersøgelsens dataperiode. Den amerikanske opbremsning giver anledning til at følge udviklingen. Svaret for Danmark skal findes i danske data.
AI's betydning for arbejdsmarkedet skal også undersøges gennem virksomhedernes beslutninger om at udskyde eller opgive en ansættelse. Det kræver, at vi skelner mellem det, tallene viser, og de spørgsmål, der fortsat står åbne.