AI og uddannelse
Hvad sker der, når AI-hjælpen forsvinder?
Danske elever fortæller, at AI kan være svær at undvære. I tre amerikanske forsøg klarede deltagere sig dårligere, efter at hjælpen blev fjernet. Men derfra er der langt til at fastslå, at AI varigt svækker elevernes evner.
AI kan gøre det lettere at komme i gang med en opgave. Spørgsmålet er, hvad der sker, når man bagefter skal klare sig selv.
Det spørgsmål forbinder danske undersøgelser af gymnasieelevers AI-brug med et internationalt forskningsprojekt. De undersøger forskellige mennesker på forskellige måder. Derfor kan de belyse problemet fra flere sider, men ikke lægges sammen til ét bevis for, at AI skader læringen.
Hjælpen er svær at undvære
I de indledende resultater fra SDU’s evaluering af ministeriets fire AI-forsøg svarer 37 procent af eleverne, at de har svært ved at undvære AI, når de skal i gang med en skriftlig opgave. Det fremgår af Gymnasieskolens omtale fra 26. august.
Knap 6.000 elever fra 75 deltagende skoler besvarede det indledende spørgeskema. Tallet beskriver deres egen oplevelse. Eleverne blev ikke testet i, om de kunne skrive uden AI.
Kun 17 procent mente samtidig, at teknologien stod i vejen for deres læring. At opleve AI som svær at undvære er altså ikke nødvendigvis det samme som selv at opleve et læringstab.
Lærerne ser en større risiko
I Gymnasieskolens separate lærerundersøgelse vurderede 81 procent af de deltagende lærere, at AI svækker elevernes læring, og 82 procent, at den svækker deres selvstændige tænkning.
647 af 3.000 inviterede lærere svarede. Deltagelsen på cirka 22 procent giver anledning til forsigtighed, når svarene bruges til at beskrive alle gymnasielærere. Undersøgelsen dokumenterer de adspurgtes vurderinger, ikke et målt fald i elevernes færdigheder.
Også Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt elevernes oplevelser. Blandt dem, der bruger AI til skolearbejde, oplever 31 procent i nogen til meget høj grad, at brugen gør dem afhængige af teknologien. Rapporten fra februar bygger på oplysninger om skoleåret 2024/25. Heller ikke her er afhængighed en diagnose eller et mål for tabte evner.
Et forsøg uden sikkerhedsnet
Forskerholdet bag AI Assistance Reduces Persistence and Hurts Independent Performance rekrutterede 1.222 deltagere online i USA til tre randomiserede forsøg med brøkregning og læseforståelse. Nogle fik AI-hjælp, andre løste opgaverne uden.
I det største forsøg var andelen af korrekte svar på testopgaverne 71 procent i AI-gruppen mod 77 procent i kontrolgruppen, efter at hjælpen var fjernet. Forskellen var statistisk signifikant. AI-gruppen sprang også flere opgaver over, men den forskel var ikke statistisk signifikant i dette forsøg.
UC Berkeley omtalte studiet 9. oktober efter præsentationen af den fagfællebedømte version på konferencen COLM. Det bygger videre på et arbejde offentliggjort i foråret.
Det afgørende forbehold
Forsøgene målte præstation umiddelbart efter kort tids AI-brug. Forskerne ved ikke, om effekten varer timer eller dage, eller hvordan længere tids brug påvirker den. AI’en kunne levere komplette svar. Resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til alle undervisningsformer med AI.
En supplerende analyse fandt dårligere resultater blandt dem, der hentede færdige svar, end blandt dem, der bad om hints. Deltagerne valgte selv brugsmåden, så sammenligningen beviser ikke, at hints beskytter læringen.
Kan eleven også selv?
For skolerne er det centrale spørgsmål derfor ikke kun, hvor god en aflevering bliver med AI. Det er også, hvad eleven kan forklare og løse på egen hånd bagefter.
De danske undersøgelser giver grund til at undersøge elevernes selvstændige arbejde nærmere. Forsøgene viser, hvorfor det er relevant at teste præstationen, når hjælpen fjernes. Ingen af delene afgør alene, hvordan AI bedst skal bruges i et dansk klasselokale.