200.000 danskere skal måske skifte job. Men vi mangler tallet

Elleve millioner. Så mange amerikanske lønmodtagere kan blive nødt til at skifte erhverv frem mod 2035, fordi kunstig intelligens og automatisering æder deres nuværende job. Tallet kommer fra McKinsey Global Institute Konsulentkilde og blev offentliggjort 29. september. Det svarer til cirka 7 procent af den amerikanske arbejdsstyrke.

Det oplagte danske spørgsmål melder sig med det samme: hvor mange er det så herhjemme? Svaret er, at det ved vi endnu ikke præcist. Men vi kan lave regnestykket, så længe vi husker at kalde det et regnestykke.

Sådan ser regnestykket ud

Som dansk regnegrundlag bruger vi Danmarks Statistiks opgørelse for 1. kvartal 2023: 2.878.000 beskæftigede i alderen 15 til 64 år. Det er knap 2,9 millioner og ikke et aktuelt beskæftigelsestal. Ganger man McKinseys 7 procent på den danske arbejdsstyrke, får man godt 200.000 danskere, der efter samme logik skal finde et nyt slags job inden 2035.

McKinsey selv sætter et bredt spænd på sit skøn, fra 6 til 16 millioner amerikanere afhængigt af, hvor hurtigt virksomhederne tager teknologien i brug. Det svarer til cirka 4 til 10 procent af arbejdsstyrken. Trækker man det spænd ned på dansk skala, går tallet fra omkring 100.000 til knap 300.000 danskere. De godt 200.000 er altså midten af et vidt interval, ikke et facit.

Det danske tal, vi faktisk har

Danmark savner et samlet omstillingsskøn, men vi står med friske danske data om, hvad AI gør ved beskæftigelsen lige nu. Nationalbanken offentliggjorde 16. september analysen "Omstillingen er begyndt". Den viser, at virksomheder, som tog AI til sig i 2023 og 2024, havde cirka 8 procent lavere beskæftigelsesvækst end sammenlignelige virksomheder uden AI. Forskellen voksede til 11 procent i midten af 2025.

Omsat til personer er effekten indtil videre beskeden. Nationalbanken opgør den til cirka 5.700 færre ansættelser over to år, hvad der svarer til 0,33 procent af alle nyansættelser i landet. Samtidig er den samlede danske beskæftigelse vokset med knap 90.000 personer, siden ChatGPT kom frem i 2022. Omstillingen er altså begyndt, mens arbejdsmarkedet stadig vokser.

Her bliver det interessant. McKinsey peger på, at de hårdest ramte amerikanske job ligger i bunden af lønskalaen, i kontor og administration, detail og transport. Nationalbanken peger på det stik modsatte sted i Danmark: de mest udsatte er unge og højtuddannede, fordi generativ AI især rammer kognitive og analytiske opgaver. To seriøse kilder, to forskellige billeder af, hvem der står forrest i skudlinjen.

Hvorfor McKinseys tal er svært at flytte til Danmark

Forskellen har en god forklaring. McKinsey måler automatisering bredt, både robotter, software og AI, mens de danske analyser isolerer den aktuelle effekt af generativ AI. Det er to forskellige størrelser, og derfor rammer de to forskellige dele af arbejdsmarkedet.

Der ligger endnu en fælde i de amerikanske tal. McKinsey opererer med to forskellige mål, som let bliver blandet sammen. De 11 millioner er personer i vigende job frem mod 2035. Ved siden af står et andet tal: 770.000 amerikanere skal skifte erhvervsgruppe hvert år, cirka 3,6 gange det historiske gennemsnit på 215.000. De to tal måler forskellige ting og skal aldrig ganges sammen til et endnu større tal.

Det åbne spørgsmål

Tilbage står det, som gør denne historie til en historie: Danmark har et rigt beredskab af økonomer, men mangler stadig et offentligt bud på, hvor mange danskere der reelt skal skifte spor på grund af AI. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kraka, DEA og Nationalbanken har hver især data og modeller, der kan bære et sådant skøn.

Indtil et af de danske institutter regner efter, forbliver de godt 200.000 et lån fra USA. Spørgsmålet, aitimes.dk gerne stiller videre til dem: hvad er det danske facit, og tør nogen sætte det på tryk?