I 2027 skal danske virksomheder vise, hvad AI gør bedre

I 2027 bør danske virksomheder for alvor vise, hvilken værdi de skaber med kunstig intelligens. Sparede timer er et godt sted at begynde. Men hvad bruger vi tiden til? Bliver beslutningerne bedre? Får kunderne bedre hjælp? Og får medarbejderne bedre muligheder for at bruge deres faglighed?

AI udvikler sig med en hastighed, hvor selv eksperterne kan have svært ved at følge med. Det skal jeg gerne indrømme, selv om jeg tilbage i 2018 var med til at starte AI-virksomheden JumpStory. Der er sandelig sket meget siden da.

Alligevel vil jeg vove et kig ind i spåkuglen. Her er mit bud på tre muligheder, tre udfordringer og tre ledelsesprioriteter for 2027. Den røde tråd er enkel: Ledelsen skal kunne forklare, hvad AI skal gøre bedre, og hvordan virksomheden vil vurdere, om det lykkes.

De tre største muligheder

1. Generativ AI skal løfte kvaliteten

Det er nærliggende at måle AI på, hvor mange timer teknologien sparer. Min bekymring er, at tidsbesparelsen bliver selve målet. Så risikerer vi at producere mere af noget, vi burde have gjort bedre.

Marketing kan bruge AI til at afprøve flere ideer og udvikle skarpere kampagner. HR kan få hjælp til at tilrettelægge medarbejderudvikling. Salg kan forberede sig bedre på kundens behov.

I alle tre tilfælde kræver det, at nogen kan bedømme resultatet. En kampagne, der bliver hurtigere klar, er først en gevinst, når den også løser opgaven tilfredsstillende. I 2027 bør vi derfor blive langt mere optaget af, hvilken kvalitet AI bidrager til.

2. AI-agenter kan flytte hele arbejdsgange

Jeg forventer, at flere virksomheder i 2027 vil gå fra at bruge chatbots til enkeltopgaver til at afprøve AI-agenter, der kan udføre flere sammenhængende trin. Det kan være at indsamle information, sammenholde data og udføre handlinger på tværs af systemer.

Her ser jeg et stort potentiale. Samtidig får en fejl større rækkevidde, når systemet kan handle videre på den. Derfor skal virksomheden på forhånd beslutte, hvilke handlinger agenten må udføre, hvornår et menneske skal godkende, og hvem der har ansvaret.

Udtrykket digitale kolleger lyder tillokkende. Ansvaret ligger stadig hos mennesker.

3. Flere medarbejdere kan udvikle løsninger

No-code og AI-assisteret softwareudvikling kan gøre det lettere for medarbejdere at bygge små apps og automatiseringer. Den, der hver dag oplever en besværlig arbejdsgang, kan få bedre muligheder for selv at forbedre den.

Det kan give plads til ideer, som ellers ville ende nederst på en lang bestillingsliste. Men når flere kan bygge, skal virksomheden også tage stilling til, hvilke data løsningerne må bruge, og hvem der vedligeholder dem.

Giv medarbejderne frihed til at prøve noget af. Sørg samtidig for, at IT-afdelingen kan hjælpe med at gøre de gode løsninger sikre og holdbare.

De tre største udfordringer

1. Ledelsen kan blive flaskehalsen

En virksomhed kan godt have mange AI-forsøg og alligevel mangle en retning. Hvis ledelsen overlader alle valg til de enkelte afdelinger, kan resultatet blive en samling løsninger, der hver især virker fornuftige, men er svære at få til at fungere sammen.

Derfor mener jeg, at AI-forståelse bliver en afgørende ledelseskompetence. Ledelsen skal kunne stille kvalificerede spørgsmål, vurdere begrænsningerne og prioritere, hvilke problemer virksomheden vil løse. Det gælder også i bestyrelseslokalet.

2. Regler og ansvar skal ind i beslutningerne

Virksomhederne skal have overblik over deres AI-systemer, de data, systemerne bruger, og de krav, der gælder for anvendelsen. Det overblik bliver sværere at skabe, hvis spørgsmål om databeskyttelse, sikkerhed og ansvar først dukker op, når løsningen er klar til at blive taget i brug.

Jeg mener, at de hensyn skal med fra begyndelsen. Medarbejdere og kunder skal kunne have tillid til, hvordan virksomheden bruger teknologien. Det kræver, at ledelsen kan forklare sine valg og tage ansvar for dem.

3. Sikkerheden skal følge med adgangen

AI-agenternes adgang til interne systemer fortjener særlig opmærksomhed. Jo flere handlinger virksomheden giver dem mulighed for at udføre, desto vigtigere bliver det at begrænse adgangen og kunne opdage fejl eller misbrug.

Også medarbejdernes møde med overbevisende falske beskeder og manipuleret indhold kræver opmærksomhed. Min forventning er, at sikkerhedsarbejdet i 2027 i stigende grad må handle om, hvad vi lader systemerne gøre, og hvordan mennesker kontrollerer det.

De tre vigtigste ledelsesprioriteter

1. Lyt højere

AI kan vække bekymring for at miste sit job, sin faglighed eller sin indflydelse. De bekymringer fortjener mere end endnu en præsentation af teknologiens muligheder.

Når jeg siger, at ledere skal lytte højere, mener jeg, at medarbejdernes erfaringer skal have betydning for beslutningerne. Spørg, hvilke opgaver der med fordel kan ændres, hvor kvaliteten kan lide skade, og hvilken hjælp medarbejderne har brug for. Og vær tydelig om det, ledelsen endnu mangler svar på.

2. Gentænk arbejdet, før agenten får opgaven

Før en virksomhed overlader en arbejdsgang til en AI-agent, bør den se på, hvorfor arbejdet er indrettet, som det er. Hvilke trin skaber værdi? Hvilke er blevet hængende af gammel vane? Og hvor er den menneskelige vurdering afgørende?

Det er ledelsens opgave at skabe de rammer sammen med medarbejderne. Ellers risikerer vi blot at sætte mere fart på besværlige rutiner.

3. Stop pilotprojekt-cirkusset

Et pilotprojekt er nyttigt, når det hjælper virksomheden med at træffe en beslutning. Derfor bør det fra begyndelsen være klart, hvad forsøget skal vise, og hvornår man tager stilling til det.

Forbedrer løsningen kvaliteten? Skaber den en tidsbesparelse, som også holder, når kontrol og rettelser regnes med? Hvad kræver den af medarbejderne?

Nogle løsninger skal skaleres. Andre skal justeres eller stoppes. Den prioritering kræver ledelse, og den kan et nyt pilotprojekt sjældent erstatte.

Min vigtigste forudsigelse for 2027

Jeg tror, at de virksomheder, der får mest ud af AI, bliver dem, der er tydeligst om, hvad teknologien skal forbedre. Dem, der kan vurdere kvaliteten, tage ansvar for fejl og bruge medarbejdernes erfaringer undervejs.

Det er den opgave, jeg håber, danske ledelser tager på sig i 2027. AI skal gøre os bedre til det arbejde, vi er her for at udføre.